사무엘하 22장 Danish
Danish · 덴마크어 · 사무엘하 (2 Samuel) · 51절
- 1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
- 2 Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
- 3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
- 4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
- 5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
- 6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
- 7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
- 8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
- 9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
- 10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
- 11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
- 12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
- 13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
- 14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
- 15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
- 16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
- 17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
- 18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
- 19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
- 20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
- 21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
- 22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
- 23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
- 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
- 25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
- 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
- 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
- 28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
- 29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
- 30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
- 31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
- 32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
- 33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
- 34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
- 35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
- 36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
- 37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
- 38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
- 39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
- 40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
- 41 du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
- 42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
- 43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
- 44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
- 45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
- 46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
- 47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
- 48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
- 49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
- 50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
- 51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗