데살로니가후서 3장 Danish
Danish · 덴마크어 · 데살로니가후서 (2 Thessalonians) · 18절
- 1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
- 2 og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
- 3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
- 4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
- 5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
- 6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
- 7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
- 8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
- 9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
- 10 Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
- 11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
- 12 Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
- 13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
- 14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
- 15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
- 16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
- 17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
- 18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗