누가복음 4장 Danish
Danish · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 44절
- 1 Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen
- 2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
- 3 Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.‟
- 4 Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.‟
- 5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.
- 6 Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
- 7 Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.‟
- 8 Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‟
- 9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
- 10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
- 11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.‟
- 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.‟
- 13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
- 14 Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
- 15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
- 16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
- 17 Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
- 18 „Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
- 19 for at forkynde et Herrens Naadeaar.‟
- 20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.
- 21 Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.‟
- 22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?‟
- 23 Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.‟
- 24 Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
- 25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
- 26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
- 27 Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.‟
- 28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
- 29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
- 30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
- 31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
- 32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
- 33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
- 34 „Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
- 35 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
- 36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?‟
- 37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
- 38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.
- 39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
- 40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.
- 41 Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;‟ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
- 42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.
- 43 Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.‟
- 44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗