누가복음 18장 Danish
Danish · 덴마크어 · 누가복음 (Luke) · 43절
- 1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
- 2 og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
- 3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
- 4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
- 5 saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
- 6 Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
- 7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
- 8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
- 9 Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
- 10 „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
- 11 Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
- 12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
- 13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
- 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
- 15 Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
- 16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
- 17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
- 18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟
- 19 Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
- 20 Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
- 21 Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
- 22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
- 23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
- 24 Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
- 25 thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
- 26 Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
- 27 Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
- 28 Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
- 29 Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
- 30 uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.‟
- 31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
- 32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
- 33 og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
- 34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
- 35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
- 36 Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
- 37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
- 38 Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
- 39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
- 40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
- 41 „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
- 42 Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
- 43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
Danish — getbible.net(CrossWire SWORD 모듈)에서 가져옴 · 라이선스: 공개 도메인 (Public Domain) · 출처 ↗